Når kritik rammer hårdere, end den burde
De fleste mennesker bryder sig ikke om at blive kritiseret – men for nogle føles det næsten ubærligt. Et enkelt ord kan sætte gang i en lavine af tanker: Jeg gjorde det forkert. Jeg burde have vidst bedre. Jeg er ikke god nok. Kritikken bliver ikke bare en kommentar, men en dom over ens værdi som menneske.
Som autoriseret psykolog
møder jeg mange, der kæmper med at håndtere kritik, både i arbejdslivet og privat. De beskriver, hvordan deres krop reagerer, før de når at tænke. Pulsen stiger, skuldrene spænder, og hjernen går i forsvar. Det er en naturlig reaktion – for kritik aktiverer vores behov for at høre til. Når vi føler os vurderet, reagerer kroppen, som om vi er i fare for at blive afvist.
At håndtere kritik handler derfor ikke om at blive ufølsom, men om at lære at skelne mellem den ydre feedback og den indre dommer. Mange reagerer voldsomt, fordi de allerede er hårde ved sig selv. Når man i forvejen lever med selvkritiske tanker, bliver enhver bemærkning en bekræftelse på noget, man allerede tror.
I terapien arbejder man med at skabe en indre adskillelse: “Hvad blev faktisk sagt – og hvad sagde jeg selv til mig selv bagefter?” Ofte viser det sig, at det, der gør mest ondt, ikke er kritikken i sig selv, men ens egen fortolkning.
Kritik kan også vække gamle erfaringer. Måske er man vokset op med høje krav eller følelsen af aldrig at være god nok. I så fald vil selv mild feedback kunne føles som et angreb. Det er ikke svaghed – det er et tegn på, at nervesystemet reagerer på gamle mønstre. Når man forstår det, bliver det lettere at reagere med nysgerrighed i stedet for skam.
Et vigtigt skridt er at lære at rumme følelsen af ubehag uden at handle impulsivt. Man behøver hverken forsvare sig eller angribe tilbage. Nogle gange er det nok at trække vejret, mærke kroppen og minde sig selv om, at man stadig er okay, selvom nogen ikke er enig.
Når man begynder at mestre den ro, ændrer relationer sig. Man kan tage imod kritik uden at miste fodfæstet – og man kan selv give feedback uden at såre. Kommunikation bliver ærligere, fordi den ikke længere er styret af frygt.
At kunne tage imod kritik med ro er en styrke, der vokser med selvaccept. Jo mere man står fast i sig selv, desto mindre behøver man at forsvare sig. For kritik siger ofte mere om situationen end om ens værdi som menneske – og det er netop den erkendelse, der skaber frihed.
Når man arbejder med sin reaktion på kritik, opdager mange, at det ikke kun handler om selve situationen, men om relationen til sig selv. Jo mere man begynder at møde sine egne fejl med venlighed, desto mindre magt får andres ord. Selvmedfølelse lyder måske blødt, men det er i virkeligheden en form for psykisk robusthed – en måde at stå fast, også når noget rammer. For når man tør se sig selv med samme forståelse, som man ville give et andet menneske, bliver kritik ikke længere et bevis på utilstrækkelighed, men en mulighed for indsigt og vækst. Det er her, den egentlige styrke begynder.